Velkommen til Nissens OEM Division

Nissens OEM Division er markedsførende inden for udvikling og produktion af kundetilpassede kølerløsninger.
OEM Divisionens know-how, service og kvalitet gør Nissens til den foretrukne partner, når det gælder udvikling og levering af komplette kølerløsninger. Nissens OEM samarbejder derfor med nogle af branchens absolut største og mest innovative virksomheder.

Nissens OEM er specialist inden for en lang række applikationsområder; herunder vind, entreprenørmaskiner, skovbrugsmaskiner, gaffeltrucks, hydrauliske anlæg, busser og lastbiler. Vores omfattende know-how og R&D inden for disse segmenter sikrer, at vores samarbejdspartnere altid er på forkant med den nyeste køleteknologi. 

Nissens OEM's unikke procesforløb og betydelige know-how inden for kølerløsninger sikrer branchens hurtigste udviklingsforløb fra design til færdig prototype. 3D-design i tæt samarbejde med kunden og præcise simuleringsprogrammer, samt løbende tests i egne testfaciliteter, sikrer, at prototypen passer perfekt til kundens applikation første gang.